Pran Vinblog

Du lille amarone, hvor er vor skaber stor!                      

Af Poul Joachim Stender | 7. april 2012 – Kristeligt Dagblad > Temaer > Bagsiden
Hvis man har en lidenskab man kan styre, er det ikke en lidenskab. Min lidenskab er vinen Amarone fra vin distriktet Valpolicella i Italien. Det begyndte for mange år siden med, at min ældste bror skænkede mig et glas sortlilla Vaona Amarone Pegrandi Riserva 2003. Det var kærlighed ved første slurk.  Sådan en vin er mere end en vin. Det er et kødfuldt måltid, en spiselig drik, poesi på flaske.  Min mund eksploderede i en smagssymfoni af kirsebær, sveske, tobak, solskin og kolossal styrke.
Gode amaroner har minimum en alkoholprocent på 16! Men samtidig havde jeg den fornemmelse, mens vinen rullede hen over min tunge, at min mund blev fyldt med elegance. Amaronen, der laves på tørrede vindruer, og dermed må betegnes som en rosinvin, er kompromisløs.
Der findes ikke billige amaroner ligesom der formodentligt heller ikke findes billig luksus. De flasker der sælges i supermarkederne til 100-180 kr. er en fornærmelse mod den gode amarone smag. Hvis man ikke er parat til at ofre minimum 300 kr. flasken, går man glip af den specielle, runde, sødme, der kendetegner den fornemme amarone.  Min brors vin står ham i 700-800 kr.
Alle ved at vin ændrer sig ligesom vi mennesker.  Den første slurk af glasset, er anderledes end den næste, hvor vinen har fået lov til at ilte. Men ingen vin ændrer sig så meget som en amarone. Hver mundfuld har forskellige smagsnuancer. Det er som om den ikke vil lade sig gribe og bestemme. Og når vinglasset står tomt, er amaronen der stadig. Duften bliver hængende i glasset som minderne fra en elsket, der har forladt en.  Hvis man har en lidenskab kan man, som sagt, ikke styre den.
Derfor måtte jeg sidste weekend til Verona, hvor Italiens største vinfestival (Vinitaly) hvert år finder sted og hvor min mellemste søn spillede Cyrano de Bergerac på byens store teater. Byen vokser med 200.000 mennesker under festivalen og flere tusind vinproducenter præsenterer deres vine. 
Jeg koncentrerede mig om amaronerne. Jeg ville have en amarone til langfredag, der skulle smage af dagens bitterhed og sødme.  Vel dør Jesus. Men han dør for vor skyld. Efter at have prøvesmagt fantastiske vine, som jeg altid nægter at spytte ud i en skål, da min smagsløg også sidder i min sjæl, nåede jeg frem til producenten Monteci. Han præsenterede mig for en amarone dyrket i 700 meters højde.  Vinstokkene gror næsten på klipper. Det er Valpolicellas distriktets Golgata. Det kunne smages i vinen Costa delle Corene Amarone. Det var flydende klipper, umådelige styrke (17 procent), bitterhed, sødme. Men også noget helt tredje. En guddommelig balsamico. Og jeg tænkte: Dette er eddiken der blev rakt i en svamp til Kristus på korset og ved hans hellige læbers berøring blev forvandlet til min Langfredag-amarone.  Amaroner bør ikke drikkes til mad. Vinen er et måltid i sig selv og derfor følger der ingen opskrifter med denne artikel. Men hvis man absolut vil spise mad til amarone, skal maden have amaronens volumen.  Rødt okse- eller hestekød, and, gås, vildt.  Lam i vin og dadler er glimrende. Kort sagt. Kraftige kødretter med et element af sødme.

Indsat på PRAN-VINBLOG med tilladelse af Poul Joachim Stender, Sognepræst i K. Saaby Sogn

TEMA AMARONE – Hvad er Amarone!!!

I dag er Valpolicellas økonomi stærkt baseret på vinproduktion, særligt vinene Amarone, Ripasso, Valpolicella og Bardolino. Amarone og Ripasso er kraftige og fyldige vine lavet på nærmest tørrede druer. Recioto er den søde vin, dessertvin, der også er producereret på tørrede druer.
Der produceres også store mængder vine under benævnelsen Valpolicella eller Valpolicella Classico der er lidt blødere og lettere end de førstnævnte. For Valpolicella Classico er der tale om fadlagring på op til 6 – 12 måneder.
Endeligt findes Valpolicella Superiore som karakteriseres af et noget højere alkoholindhold og lidt lavere syre end de sædvanlige Valpolicella, og som skal fadlagres mindst et år.
På de samme druer produceres også den kendte Bardolino, som egentlig er hjemmehørende på nederste østlige hjørne ved Gardasøen.

Druer: De mest almindelige rødvinsdruer fra Valpolicella er:
Corvina (Corvina Veronese) Rondinella,  Molinara.

Nogle kendte producenter i Valpolicella er:
MAZZI, Bennati, Alligrini, Tommasi, Zenato, Aldigheri, m.fl.

Bardolino
Bardolino er en let rødvin fra et område som ligger syd-øst for Gardasøen, i det nordlige Italien . Vinen har DOCG – status siden 2001.
Dog er der mange producenter i det øvrige Veneto, som også laver Bardolino. Disse kan betegnes som ung vin og flere sammenligner den med Novello eller Beaujolais (som der køres om kap med i november)
Totalt omfatter området 26000 hektarer vinmarker og 16 kommuner indgår i området, blandt anden Bardolino, Garda , Peschiera og Sommacampagna .
Vinene er lette, stille og tørre røde vine med indslag af kirsebær og andre røde bær og har ofte en svag bitterhed i smagen.
Alkoholindholdet ligger normalt på ca 10-11 %.
Der produceres også Bardolino som rosévine i området.
Druerne som anvendes for at fremstille vinene er oftest en blanding af Corvina , Rondinella og Molinara , dvs. samme druer som i det tilstødende Valpolicella – distriktet. Bardolinovinene er oftest lettere end vinene fra Valpolicella der frem for alt beror på at andelen Corvina er lidt lavere i Bardolino. I stedet tilsættes mindre andele af Rossignola , Barbera , Sangiovese og Garganega.

Valpolicella
Valpolicella er vinområde i den nordlige del, omkring den italienske provins Verona, øst om Gardasøen. Hele området hedder Veneto.
Den fjeldagtige region er kendt for landbrug og marmorbrydning og områderne nord om floden Adige er kendte for sin vinproduktion.
 ”Valpolicella” er nævnt i dokumenterne fra 1100-talet hvor to dale kæmpede for selvstændighed. Ordets etymologi er ikke helt undersøgt, men det kan stamme fra latinen for’ dalen med vinkældre ‘.

Valpolicella består af syv kommuner nord for Verona:
Pescantina
San Pietro in Cariano
Negrar  (mod øst) – elegante, stramme og velstrukturerede vine.
Marano  (centralt) – intensive, fyldige, aromatiske og elegante vine.
Fumane  (længst vestpå) – duftrig, rund, komplekse og mellemfyldige vine.
Sant’Ambrogio
Sant’Anna d’Alfaedo.
De øvrige områder i Veneto, hvor disse vine også laves.

Amarone della Valpolicella
Amarone della Valpolicella DOC er en af Italiens fornemmeste rødvine. Amarone produceres i Veneto i distriktet Valpolicella, nord for byen Verona. Der er også andre producenter i resten af Veneto, som laver Amarone.
Den rigtige er en vin hvor druerne kommer fra klassificerede marker i Valpolicella.
 Producenterne udenfor Valpolicella køber klassificerede druer til deres Amarone.

Andre producenter kan så lave en ’’Amarone-lignende’’ Amarone.

Amarone har været produceret i mange år, længe før den blev kendt og populær.
De allerførste Amaroner var den søde røde Recioto, som den vi kender i dag.
Dengang stoppede man gæringsprocessen og havde en masser restsukker i vinen
Til forskel fra den klassiske Recioto, så gærer Amarone i dag, helt ud og bliver dermed tørrere.

Druer:
For Amarone anvendes de samme druer som i sædvanlig Valpolicella , det vil sige Corvina Veronese , Rondinella og Molinara, fra klassificerede marker.
Corvina er blandingens vigtigste drue med stor aroma og høj syre. Dens tykke skaller beskytter den mod forrådnelse under tørringen.
Rondinella anvendes fordi den er velegnet at tørre og har en god og høj syre.
Molinara er meget fyldig og anvendes af mindre kvalitetsbevidste producenter, da den giver større udbytte pr. ha.
Nogle producenter tilsætter også andre druer, og det er tilladt.
Når druerne er modne, plukkes de med håndkraft og sorteres i flere kategorier.
De allerbedste druer lægges i bakker, kurve, halmmåtter eller hænges på krog og anbringes på tørreloftet. Druerne tørrer nu ved helt naturlig lufttørring, hvor vinduerne eller skodderne bliver åbnet eller lukket, alt efter vejret.
Når druerne har ligget på loftet til januar februar måned, er der ikke meget væde tilbage, men til gengæld masser af smagsstoffer og sukker.
Først her bliver Amaronen sat til gæring.
Den høje frugtsukker indhold gør, at Amarone ikke er unormalt med over 15% – 18% i alkohol.
Efter gæring lægges vinen på træfade og lagrer op til 48 – 60 eller 72 måneder.
Derefter fyldes de på flaske og skal hvile mindst 1 år inden de kommer ud til salg.
Restsukkerindholdet i den færdige vin får ikke lov at overstige 15 gram pr. liter.

De næst bedste druer bliver taget fra og sat i gæring på almindelig vis. Således, når gæringen er slut, bliver mosten lagt på træfade. Dvs. man fylder de fade der er til rådighed for at lave en Valpolicella Superiore. Her lagres disse 12 – optil 30 måneder.
Resten af denne vin hviler i ståltank, til senere brug.  (Ripasso)

Af resten af druerne vælger man nogle fra, til at lave Bardolino. Den gæres og fyldes kort tid efter på flaske, uden fadlagring.
Dog kan man ved området lige øst for Gardasøen og ved Bardolino by,  opleve fadlagrede Bardolino vine.

Den sidste del af druerne sættes i gæring til den alm. Valpolicella, som kun ved god kvalitet, kan komme på træfade.
Efter gæring hviler den også i ståltank til senere.

Valpolicella og Bardolino vinene bliver færdige i gæringen kort tid efter høsten.

RIPASSO
På gode Amarone år, og KUN på år, hvor druerne er af meget høj kvalitet, laves der en Ripasso.
Straks efter Amaronen er færdiggæret lader man det varme kvas (skaller og alt det som var med i gæringen) blive i gærtanken og tager den gode Valpolicella og hælder over kvaset. Der vil være en lille mængde restsukker, som kan være med til at sætte en ny gæring igang. Det hedder at passere igen, re passere, Ripasso.
Efter denne sidste gæring, lægges Ripassoen på træfade til lagring i op til 36 måneder. Derefter mindst 1 år på flaske før den kommer ud til salg.
Denne gengæring gør, at vinen bliver lettere og mange gange mere elegant end den tunge Amarone. Den har også de samme smagsnuancer og karakterer.
For nogle vil Ripasso være lettere at drikke.

Rigtig Amarone skal dufte og smage af svedsker, modne blommer, rosiner, modne og tørrede kirsebær, gerne andre mørke og modne frugter. Ligeledes er der strejf af tobak, chokolade og kaffe.

Amarone passer udmærket til god solid kost, perfekte til Vildt, grydestege, sammenkogte retter og modne oste. Kan være svær at drikke uden noget til.
Fortrinlig til slutningen af et måltid. (Prøv at afslutte middagen med god mørk kvalitets chokolade og en tår Amarone)
Amarone kan lagres, under optimale forhold, i mindst 10 – 20 år.

SUMMASUMARUM
Faktummet at druerne tørres før gæring, lang fadlagring, håndarbejdet m.m. gør at den rigtige vin betinger en høj pris, ofte omkring eller mere end 400 – 500 kr/ flaske.